Min slægtsforskning

Slægtsforskning, også kaldet genealogi, er studiet af ens familiens historie og slægtsforhold. Det omfatter typisk at undersøge og dokumentere forfædres navne, fødsels- og dødsdatoer, ægteskaber, børn og andre relevante oplysninger, såsom erhverv og bopæl. Målet med slægtsforskning er at kortlægge ens familiens historie og finde ud af, hvor man stammer fra.
Det er en meget spændende hobby, der gør det muligt at opdage ukendte slægtninge samt undersøge og dokumentere ens egen families historie og forfædre.
Til slægtsforskning er der adskillige metoder man kan benytte sig af og mange forskellige kilder, herunder undersøgelser i kirkebøger, folketællinger, militærdokumenter, gamle breve, fotografier, gravsten og andre historiske dokumenter. Det foregår meget på arkiverne, eller da der er meget som i dag er skannet ind, på nettet. Målet med slægtsforskning er ofte at skabe en detaljeret stamtavle så man måske bedre kan forstå ens families historie og baggrund. Under forskningen kan man være heldig at der dukker spændende, interessante og ukendte historier op til overfladen, som f.eks historien om min tiptipoldefar som endte 12 år i Horsens tugthus.
Det kan være meget udfordrende og der kræves meget tålmodighed, research og evnen til at følge spor og lave vurderinger baseret på de tilgængelige oplysninger.
Min egen forskning startede i slutningen af 1990erne, da jeg arbejdede med Tv-produktioner, og i den forbindelse var jeg på landsarkivet for at lave en udsendelse om dem. Det var i den forbindelse jeg fik interesse for at forske i min egen slægt og siden da brugte jeg rigtig mange lørdage på landsarkivet i Odense. På grund af mit arbejde var det især lørdag formiddag jeg brugte men efterhånden som der er kommet flere og flere oplysninger på internettet er de nu mest der jeg finder mine oplysninger.
Min slægtsforskning er fokuseret på min egen og på min kone’s slægt, men det har også bragt mange oplysninger frem fra mange steder i Danmark, både Jylland, Fyn og Sjælland er repræsenteret.

Min mor, Grethe Kryger født Rigensborg, min far, Kaj Kryger og mig selv, Carsten Kryger.
Billedet er fra ca. sidst i 1960erne.

Adgang til gamle familiebilleder.

Er du i familie med Anita eller Carsten har du mulighed for at få adgang til at se de gamle familiebilleder som jeg er i besiddelse af.

Hvis du skulle ligge inde med gamle fotos af familien som du mener kunne have min interesse, er du meget velkommen til at kontakte mig. Hvis du har dem digitalt, kan du sende dem til mig på mail eller hvis jeg kan låne dem, vil jeg gerne selv skanne dem ind.